Parketgulve

Lamelparket eller massivparket — sådan er de bygget op

Parket findes i to grundtyper, og forskellen sidder i opbygningen. Massivparket er ét stykke træ hele vejen igennem — typisk stavparket i eg eller ask, som limes eller sømmes ned. Lamelparket er bygget i lag: et slidlag af ædeltræ øverst, en kerne af krydsfiner eller HDF i midten og et modtræk nederst. Lagene ligger på kryds, og det er dét, der holder brættet i ro.

Den lagdelte opbygning er grunden til, at lamelparket som regel er det mere stabile valg på et betondæk med gulvvarme. Krydslimningen arbejder mindre, når varmen og luftfugtigheden svinger hen over året. Massivparket har til gengæld mere træ at slibe i og en levetid, der kan strække sig over generationer, hvis undergulvet er i orden.

Jeg har revet mange parketgulve op, der skallede eller bulede — og næsten altid var det undergulvet eller fugten, der var galt, ikke selve parketten. Er dit undergulv plant og tørt, holder begge typer længe. Er du i tvivl om, hvad der passer til netop dit rum og undergulv, så tag fat i en gulvpartner, før du bestiller.

Slidlag i mm og antal slibninger

Slidlaget er ædeltræet oven på kernen — dét, du går på, og dét, der kan slibes op igen. Det er den vigtigste enkelttal, når du vurderer et parketgulv. Slidlaget ligger typisk mellem 0,6 og 6 mm afhængig af kvalitet: de billige gulve i den tynde ende, de solide bolig-parketter omkring 2,5–4 mm, og massivparket helt oppe ved 6 mm og derover.

En maskinslibning tager cirka 0,5–1 mm af hver gang. Et slidlag på 2,5 mm giver derfor plads til omkring 2–3 opslibninger over gulvets levetid, mens 3–4 mm rækker til 3–4 gange. Har gulvet kun 0,6–1 mm, skal du regne med, at det ikke kan slibes op — så skifter du det, når det er slidt. Tallene er vejledende; producentens læggevejledning oplyser den konkrete slidlagstykkelse for netop dit gulv.

Det er her, du kan regne fremad i stedet for at gætte: aflæs slidlaget i mm, del med det, en slibning tager, og du ved cirka, hvor mange gange gulvet kan få nyt liv. Et tyndt slidlag er i øvrigt ikke altid en dårlig handel — det afhænger af, hvor længe gulvet skal holde, og hvad rummet bruges til.

1-stav, 2-stav eller 3-stav — mønster og udtryk

Antallet af stave fortæller, hvor mange rækker af træstykker der ligger på tværs af hvert bræt — og det afgør, hvor roligt eller livligt gulvet ser ud. 1-stav (også kaldet planke) er ét bredt stykke ædeltræ pr. bræt: et roligt, moderne udtryk, der ligner et massivt plankegulv. 2-stav deler bræddet i to rækker, og 3-stav i tre smallere rækker forskudt for hinanden — det giver det klassiske, mere mønstrede parketlook, mange kender fra ældre lejligheder.

Valget er først og fremmest æstetik, ikke kvalitet. Et 3-stavs gulv er ikke dårligere end en planke — men de brede 1-stavs planker koster typisk mere pr. m², fordi der skal større, fejlfrit ædeltræ til hvert bræt. Vil du have et roligt gulv i et stort rum, klæder planken det ofte bedst; skal parketten spille sammen med en ældre bolig, sidder 3-stav rigtigt.

Overflade: lak eller olie

Lak lægger en film oven på træet. Den er slidstærk og tør at holde ren — en tør eller let fugtig klud er nok — og den tåler et hjem med børn og hunde godt. Til gengæld ses ridser tydeligere, fordi de river i filmen, og skal lakken fornys, kræver det som regel en let opslibning af hele gulvet.

Olie trænger ned i træet i stedet for at lægge sig ovenpå. Gulvet får et mere mat, naturligt og levende udtryk, og en ridse kan ofte plettes ud lokalt uden at slibe hele rummet. Prisen er mere vedligehold: et oliegulv skal efterolieres, oftest med nogle års mellemrum alt efter, hvor meget der bliver gået på det.

Kort sagt: vil du have mindst muligt arbejde, så vælg lak. Vil du have det varme, naturlige look og kan leve med at genoplive gulvet ind imellem, så vælg olie. Begge dele holder fint i et almindeligt hjem, når gulvet er lagt og behandlet ordentligt.

Hvad koster et parketgulv lagt?

Prisen deler sig i to: materialet og lægningen. Selve parketten koster typisk 300–800 kr. pr. m² afhængig af slidlag, træsort og om det er 1-stav eller 3-stav — de brede egeplanker med tykt slidlag ligger i den høje ende, de tynde standardgulve i den lave. Lægningen kommer oveni, og hvad den koster afhænger af metode (svømmende klik, limet eller sømmet), undergulvets stand og rummets form.

Som tommelfingerregel lander et parketgulv lagt oftest i omegnen af 500–1.200 kr. pr. m² alt inkl. — men det er et interval, ikke et fast tal. Skal undergulvet spartles eller rettes af først, stiger prisen; er rummet stort og firkantet, falder m²-prisen. Tallene her er vejledende og bør bekræftes med et konkret tilbud på din opgave.